Delfin gror menneskearme og kommunikerer med forskere

Tirsdag d. 21 august 2018 er havbiolog og professor Martinez (University de Salamancafra i Spanien) på hans sejlbåd. Med ham er hans ven og kollega Dr. Flores. De var tirsdag morgen taget på vandet på Professor Martinez's sejlbåd for at nyde de sidste dage af deres ferie. En flok delfiner passerer båden da de har slået anker. Pludselig får de øje på en meget usædvanlige delfin. "Jeg har simpelten aldrig set noget lignende" siger Professoren. "Vi var begge ved at drætte i vandet af bar forskrækkelse. Vi nærmest råbte i munden på hinanden: den har arme!".
Delfinerne blev hængende omkring båden alt imens Professoren og Dr. Flores prøvede ihærdigt at tage så mange billeder af delfinen som muligt. "Vi troede helt sikkert aldrig at nogen ville tro på hvad vi sagde. Nu om dage kan man jo lave hvad som helst i Photohop."
Professoren iførte sig snorkel og badetøj og besluttede sig for at hoppe i vandet for at tage nærmere billeder af dyret.
"Jeg blev ombord på båden for at filme det hele og for selvfølgelig at have et overblik og træde til hvis noget skulle gå galt." siger Dr. Flores.

Professor Martinez gik i vandet. Han svømmede forsigtigt nærmere dyret og dets flok. "Det var tydeligt at se at delfinen med armene var alfaen. De andre delfiner bevægede sig nøjsomt når den gjorde og afventede dens mindste bevægelser."
Professoren beskriver at delfinen "talte til ham". Den lavede tegn med hænderne. Professor Martinez har lidt erfæring med tegnsprog, men han kunne ikke tyde hvad delfinen signalerede.
Andre forskere har siden kigget på samtlige billeder og videoer fra dr. Flores og professor Martinez, og den er altså god nok. Hverken billeder eller videoer er redigeret eller ændret på nogen måde siger de.
Onsdag d. 22 august drog flere andre forskere, sammen med professor Martinez ud til det samme sted på vandet, men der var intet tegn af delfinen. "Jeg er sikker på at den vender tilbage" siger Martinez. "Jeg kunne se i dens øjne at den havde noget vigtigt at fortælle, og jeg må vide hvad det er".

-Anna Raunsø