Ja til håndtryk ved statsborgerskab.
Der menes at et håndtryk symboliserer mere end en hilsen. Han mener at det er en demokratisk måde at hilse på fordi den viser at begge parter ser hinanden som lige som han også mener er et kendetegn på et demokrati “Håndtrykket er den måde, hvorpå sande ligemænd og damer hilser – og dermed træder i relation til hinanden” (Information, 2018). Spørger man forfatteren (2018) mener han også at et håndtryk ikke viser respekt som hvis man bukkede eller underkastelse som hvis man gik ned på et knæ. Dog i hverdagen må man hilse som man vil og tage den uhøflighed der kommer med den “I civilsamfundet kan man hilse, som man vil, og tage følgerne af egen uhøflighed” (Information, 2018)
Forfatter: Niels Ivar Larsen
Dato: 6-09-2018
Besøgte siden den 24-09-2018
Nej til håndtryk ved statsborgerskab.
Parafrase:
Regeringen og deres støtteparti siger det skal være lov at give håndtryk for at fremme respekt for de danske værdier. Det er dog lidt mistænkeligt at partierne gør det for muligvis at fyrer yderligere op for udlændingediskussionen, og hjælpe dem igennem et folketingsvalg.
Ligesom med forbud mod at gå med burka vil partierne endnu engang indskrænke borgernes måde at opføre sig på. Kravet er et tydeligt tegn på sindelagskontrol, og det må efterhånden være svært for Venstre og Liberal Alliance at være liberale partier.
Selv om det at give statsborgerskab er under staten er det stadig kommunerne der holder det ceremonielle, hvor ansøgere skal give hånd til kommunen. Sjovt nok falder dette krav på samme tid som regeringens plan om afbureaukratisering af den offentlige sektor.
Det brede flertal af muslimer der sagtens kan give hånd til kvinder, vil forståeligt kunne føle sig mistænkeliggjort, og det fremmer måske ikke ligefrem deres vilje til at lade sig integrere.
Historisk set har håndtrykket aldrig haft noget med politik at gøre, og kravet om at ansøgere og kommunale mennesker skal give hånd devaluerer håndtrykket som en frivillig gestus.
Det er forkasteligt at muslimer ikke vil give hånd til kvinder. På samme måde som det er forkasteligt at reaktionære præster og ultraortodokse jøder har samme forbehold. Men “I et liberalt demokrati må vi forsvare andres ret til at ytre sig og opføre sig på en måde som vi er fundamentalt uenige I". Det er jo trodsalt dansk værdi.
Litteraturliste:
Forfatter: Anton Gheist.
Besøgt siden den 24/9-18
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.