Der er primært to hovedsynspunkter i artiklen.

Den første er at man er glad for at der ikke er nogle karakterer. Dette betyder at karakterpresset forsvinder.

Det andet er at man er trist over at der ikke er nogle karakterer der bliver givet, fordi man ingen ide har om hvor man ligger fagligt.



Jeg er selv primært enig med den første mening. En karakter kan smadre en persons selvtillid. Jeg synes også at karakter er dårlige da de generalisere folk, og man bliver nemt dømt af ens karakterer.

Jeg forstår godt den anden mening, fordi når man har lavet noget, vil man gerne have noget så man ved hvordan man ligger i forhold til andre, og hvordan ens arbejde har været.

Hvis jeg selv skal være ærlig så synes jeg det er en god ide med det karakterløse gymnasium, da det bl.a. ikke smadrer nogle folks selvtillid, og man vil ikke kunne blære sig hvis man får bedre karakterer end andre. 



Hvis det stod til mig, så burde der ikke gives karakterer til eksamener, der burde gives tre individuelle tal mellem 1 og 10. Den første er kun læren og censor som kender den. Dette er et tal som arbejdsgivere vil kunne bruge. Det næste tal er et tal som skal vise hvordan man har udviklet og arbejdet i det foregående år. Det sidste tal er et der skal vise hvordan man har gjort det til eksamen i forhold til ens egne standarder.



De to hovedsynspunkter er modsætninger til hinanden, samtidig med at de forskellige køn har hver deres mening, som der også er en modsætning.



Jeg har fået information til dette oplæg, fra en artikel af politiken.

link til artiklen



Frederik Lauge Olsen