I denne artikel har jeg fundet nogle synspunkter, og jeg har udvalgt dem som jeg synes er de mest relevante.
Den første jeg bed mærke i, omhandler hvorfor eleverne ikke kan få både karakter OG kvalitativ kritik. Da spørgsmålet blev bragt op i en klasserne, svarede Anne Bojsen "For så går projektet jo helt tabt, og karakteren kommer til at fylde det hele."*
En anden ting jeg opdagede, var en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning som viste at 28% af eleverne ikke turde række hånden op, i frygt for at sige noget der kunne trække deres karakter ned. Det vil sige at, eftersom karakterpresset er "forsvundet" tør eleverne at bidrage mere i timerne, fordi at deres frygt for at sige noget forkert ikke påvirker karakteren, på den måde eleverne er bange for.
Jens Phillip Yazdani siger, "Eleverne har gennem folkeskolen været vant til, at målet var at få karakterer. Altså en ydre motivation. Vi tror, det er rigtig vigtigt at få brudt med den ydre motivation, så eleverne i stedet kan lære at arbejde ud fra en indre motivation. En indre nysgerrighed og en indre lyst til at lære."* Det jeg synes er det vigtigste i dette citat er, at Jens Phillip Yazdani mener at målet er at ændre kulturen omkring karakterer, så elever ikke arbejder mod et tal, men et personligt mål.
Den nok mest interessante ting jeg så, var at de fleste elever tog imod det, og brugte det til at lære bedre. Men det er sjovt at se at drengene så det som en lettelse, og at pigerne så det som en måde at forbedre deres evner. Det var præcis sådan vi havde det i min folkeskoleklasse. Når lærerne ikke gav os karakterer var drenge lettede over at man ikke fik det tal, som viste hvor god eller dårlig man var. Vi tænkte ikke særlig meget over den feedback vi fik, men det tror jeg var fordi vi ikke viste den respekt over for lærerne, og det fortryder jeg. Jeg kan ikke sige så meget om hvad pigerne syntes om det, men jeg tror at det udnyttede det så godt de kunne, eftersom de fleste var meget opsat på at klare sig godt.
Personligt har jeg altid fået karakterer og feedback, men jeg lagde mest vægt på karakteren. Så hvis jeg fik et firetal, tænkte jeg ikke over hvilke gode eller dårlige ting min lærer sagde. Jeg accepterede bare karakteren og ville prøve at få syv næste gang. Hvis jeg derimod ikke havde fået et tal, ville jeg sikkert arbejde mod mit personlige mål, og prøve at opfylde de råd jeg fik i feedbacken.
Dánial Magnussen 10-08-2018
*citeret fra "Det karakterløse gymnasium kan styrke elevernes faglighed" udgivet af politikken tirsdag 15. August 2017
En anden ting jeg opdagede, var en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning som viste at 28% af eleverne ikke turde række hånden op, i frygt for at sige noget der kunne trække deres karakter ned. Det vil sige at, eftersom karakterpresset er "forsvundet" tør eleverne at bidrage mere i timerne, fordi at deres frygt for at sige noget forkert ikke påvirker karakteren, på den måde eleverne er bange for.
Jens Phillip Yazdani siger, "Eleverne har gennem folkeskolen været vant til, at målet var at få karakterer. Altså en ydre motivation. Vi tror, det er rigtig vigtigt at få brudt med den ydre motivation, så eleverne i stedet kan lære at arbejde ud fra en indre motivation. En indre nysgerrighed og en indre lyst til at lære."* Det jeg synes er det vigtigste i dette citat er, at Jens Phillip Yazdani mener at målet er at ændre kulturen omkring karakterer, så elever ikke arbejder mod et tal, men et personligt mål.
Den nok mest interessante ting jeg så, var at de fleste elever tog imod det, og brugte det til at lære bedre. Men det er sjovt at se at drengene så det som en lettelse, og at pigerne så det som en måde at forbedre deres evner. Det var præcis sådan vi havde det i min folkeskoleklasse. Når lærerne ikke gav os karakterer var drenge lettede over at man ikke fik det tal, som viste hvor god eller dårlig man var. Vi tænkte ikke særlig meget over den feedback vi fik, men det tror jeg var fordi vi ikke viste den respekt over for lærerne, og det fortryder jeg. Jeg kan ikke sige så meget om hvad pigerne syntes om det, men jeg tror at det udnyttede det så godt de kunne, eftersom de fleste var meget opsat på at klare sig godt.
Personligt har jeg altid fået karakterer og feedback, men jeg lagde mest vægt på karakteren. Så hvis jeg fik et firetal, tænkte jeg ikke over hvilke gode eller dårlige ting min lærer sagde. Jeg accepterede bare karakteren og ville prøve at få syv næste gang. Hvis jeg derimod ikke havde fået et tal, ville jeg sikkert arbejde mod mit personlige mål, og prøve at opfylde de råd jeg fik i feedbacken.
Dánial Magnussen 10-08-2018
*citeret fra "Det karakterløse gymnasium kan styrke elevernes faglighed" udgivet af politikken tirsdag 15. August 2017
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.